Forskellige træsorter har meget forskellige egenskaber, med hensyn til styrke og sejhed.
Dette kan have stor betydning i forbindelse med fældning og beskæring, da træsorter med lav styrke eller lav sejhed ("sprødt træ") kan være svært at styre i forbindelse med fældning eller beskæring.

Styrke og sejhed defineres som følger:

Styrke:

Hvor meget kan en gren belastes inden den knækker eller flækker i sammenvoksningen mellem stamme og gren.

Sejhed:

Hvor meget kan en gren drejes ved et sidestillet forhug før fibrene knækker.

Værdierne svinger med årstiden og træets sundhedstilstand.

Nåletræ

Løvtræ

Kilde: "Erhvervsmæssig Træklatring", maj 2007 for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Bjarne Christensen, Hans Becker-Larsen, Ole Sejr Jakobsen og Henning Johansen, Skov & Landskab, Skovskolen.

Der er mange myter om forskellige træsorters egnethed som brænde, og dets energitæthed. Jeg vil forsøge at aflive nogen af dem på denne side.

Træsorters egnethed som brænde

• Alt løvtræ egner sig som brænde, på nær Poppel, Pil, Asp og Hyld, som giver en surt lugtende røg.
• Nåletræ egner sig som brænde, så længe det afskærmes (afbrændes i brændeovn, eller pejs med gnistfang), da harpiksindholdet forårsager at det "spytter" gnister, når harpiks-lommerne koger.
• Birketræ antændes let, bl.a. fordi den hvide bark indeholder let antændelige olier.
• Nåletræ brænder generelt hurtigere end løvtræ, og afgiver derfor mere varme, men i kortere tid. Dette kan dog reguleres i brændeovne, ved at reducere lufttilførslen.
• Brændet skal være tørt, se artiklen tørring af brænde.

Træsorters energitæthed

• Alle træsorter har en stort set identisk energitæthed, regnet i forhold til det tørre brændes vægt.
• Se også artiklen Brænde af gran.

Træsorters vægtfylde, kløvbarhed og egnethed som brænde

Vægtfylden er angivet for tørt træ med en relativ restfugtighed på 15%.

Brænde fra nyligt fældet træ indeholder - groft sagt - lige så mange kg vand som træ. Dette varierer dog en del med årstiden. Om vinteren og det tidlige forår er der mindre vand i træet.

Sammenligning af brændværdier

Brændværdien i 1 kg tørt træ svarer cirka til ½ liter olie. Som tommelfingerregel kan man med en kasserummeter brænde spare cirka 100 liter olie.

Rummeter, hvad er det?

Brænde sælges oftest baseret på dets volumen i "rummeter". Men der er forskellige slags rummeter: Skov-rummeter og Kasse-rummeter.

Generelt set fylder brænde mere, jo mindre stykker det er opskåret/kløvet i, og jo mere "sjusket" det er stablet. Det kan altså betale sig for brændesælgere at sælge brænde der er kløvet i små stykker, og "kastet" ned i en beholder.

For en god forklaring på de forskellige begreber og en konvertering mellem rummeter og fastmasse kan læses på Dansk Skovforenings hjemmeside om Opmåling af brænde.